• Pressemeddelelse
  • I pressen
  • Jubilæer
  • Kontrolrapport
  • Brochure

17.02.04 23:16

Redaktør: Der Nordschleswiger

De bestående lagerfaciliteter med 8000 m2 i Kliplev Erhvervspark samt 4500 m2 på Vestermarksvej har gennem den senere tid ikke slået til for FairTrans A/S, som har måttet leje et eksternt lager for at kunne klare behovet.

Der registreres en stabil udvikling hos FairTrans A/S, der kan glæde sig over et udvidet samarbejde med bestående kunder, og samtidig er der kommet nye logistikaftaler til.

FairTrans A/S har derfor besluttet at udvide sine lagerhaller i Kliplev Erhvervspark med 4.000 m2, som opføres i forlængelse af de bestående haller - samtidig udvides det befæstede udenoms areal med 6000 m2, oplyser direktør Hans F. David.

Totalentreprisen på tilbygningen er givet til Brdr. Daugaard Pedersen A/S, Vamdrup, som også stod for 1. byggeetape. Med udvidelsen i Kliplev Erhvervspark råder FairTrans A/S over i alt 35 slusehuse med elektriske læssebroer. Den samlede lagerkapacitet på begge sider af motorvejen udgør herefter 16.500 m2. Byggeriet igangsættes primo marts og skal være afsluttet 1. juni i år.


Kategori: I pressen