News

24.09.2015 - Vejarbejde, Motorvejen v. Hamburg

Med opstart i foråret, er det meget omfattende anlægsarbejde med udvidelsen til henholdsvis 6 og 8 spor af motorvej A7 i begge retninger, fra Autobahndreieck Bordesholm i nord og til Hamborg, en strækning på ca. 65 kilometer, nu gået ind i en intensiv fase. Ydermere arbejdes der også med den lyddæmpede motorvejstunnel i Hamburg-Schnelsen.

Ovennævnte medfører massive kø dannelser og dermed betragtelig ventetid ud over det sædvanlige, og den ekstraordinære lange transitering nedsætter alvorligt produktiviteten i vognmandsoperationen.

Efter at have absorberet disse omkostninger siden foråret ser vi nu ingen anden mulighed, end at vores kunder desværre også må deltage i at løfte denne byrde. Problemet er akut, og evt. alternative ruter medfører mange ekstra kilometer, samtidig med at disse alternative ruter som forventet også hurtigt ”lukker til”, hvorfor alle ender op i køerne.

Konsekvensen er, at FairTrans midlertidigt med effekt pr. 15. oktober, og indtil situationen markant bedres, indfører nedenstående A7 kø tillæg for alle berørte transporter mellem Jylland/Fyn og Kontinentet/Centraleuropa:

  • DKK 1,25 pr 100 kg (fragtpligtig vægt)
  • Minimum DKK 15,- pr sending
  • Maksimum DKK 190,- pr. transport

Vi beklager meget dette nødvendige skridt, men håber på forståelse for, at situationen er ekstraordinær og aldeles uden for vor kontrol.

Har De yderligere spørgsmål til ovenstående, kontak da venligst administrerende direktør:

Hans Jørgen Hansen
+45 7368 7710
hjh@(*** please remove ***)fairtrans.dk